Sparsomt

Kontometoden: flere konti, hver med sin opgave

Kontometoden deler din indkomst mellem flere bankkonti, der hver har én opgave: en til faste udgifter, en til hverdagsforbrug og en til buffer. Den passer til husstande med en nogenlunde fast indkomst og mange faste regninger, som vil have overblik uden at skulle bogføre hver enkelt udgift. Pengene sorterer sig selv, fordi du kun kan bruge det, der ligger på hverdagskontoen.

Tre konti, tre opgaver

Forbrugerrådet Tænk anbefaler at holde indtægter, faste udgifter og variable udgifter adskilt. Kontometoden gør den adskillelse konkret:

Metoden minder om Kuvertmetoden, men bruger færre og større spande i stedet for en kuvert til hver kategori. Vil du lægge opsparingen først, kan du kombinere den med Betal dig selv først og lade bufferoverførslen ske samtidig med lønnen.

Årlige regninger lægges ind i måneden

Fast-kontoen virker kun, hvis den også dækker de regninger, der ikke kommer hver måned. Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning anbefaler at tage årlige og kvartalsvise regninger med og dele årets udgifter med 12, så du kender det månedlige beløb.

Et tænkt eksempel med fiktive tal, regnet af redaktionen og ikke et råd om beløb: Hvis de månedlige faste udgifter er 12.000 kr., og årlige og kvartalsvise regninger tilsammen er 6.000 kr., skal der hver måned ind på fast-kontoen 12.000 + 6.000 / 12 = 12.500 kr. De 500 kr. står så klar, når en årsregning falder.

Gebyrer og bankens vilkår: det skal du tjekke

Metoden kræver flere konti, så se bankens vilkår efter, før du opretter dem:

Det afhænger af din indkomst og din bank

Metoden passer bedst, når indkomsten kommer regelmæssigt. Svinger den meget fra måned til måned, er det sværere at fastsætte beløbet til hverdagskontoen, og så kan en anden metode være bedre. Vil du vide præcis, hvad pengene går til, giver Udgiftsregistrering mere indsigt, for Kontometoden viser kun, om hverdagskontoen holder. Værktøjet kan hjælpe dig med at vælge.

Guiden kan ikke sige, hvad netop din bank tager for ekstra konti, for det står i bankens eget prisblad. Hvis du ikke kan få faste udgifter og indkomst til at gå op, uanset hvordan du fordeler kontoerne, så søg gældsrådgivning i stedet for at justere på kontostrukturen.

Almindelige spørgsmål

Skal alle konti være i samme bank?

Nej, det er ikke et krav i metoden. Det er ofte nemmere at have dem samme sted, men afgør det ud fra bankens prisblad og vilkår.

Hvad gør jeg, hvis hverdagskontoen er tom midt i måneden?

Tag ikke af fast-kontoen eller bufferen af vane. Se først på, om beløbet var sat for lavt, eller om en enkelt udgift fyldte for meget. Hvis beløbet var for lavt, justerer du det næste måned.

Hvordan finder jeg beløbet til fast-kontoen?

Læg alle faste udgifter sammen, også kvartals- og årsregninger delt med 12, og overfør summen hver måned. Har du ikke overblikket endnu, kan budgetskabelonen hjælpe.

Tilbage til budgetmetoderne

Kontakt og udgiver