Sparsomt
Betal dig selv først
- Bedst til Regelmæssig løn, fast opsparing
- Sværhedsgrad Lav
- Tidsforbrug Få minutter månedligt
- Fleksibilitet Høj på resten
Betal dig selv først betyder, at du flytter et fast beløb til buffer eller opsparing, så snart lønnen er landet, og først derefter bruger af resten. Beløbet behandles som en fast udgift og ikke som det, der måske er tilbage til sidst. Metoden passer til husstande med nogenlunde regelmæssig indtægt, som vil spare op uden at føre detaljeret regnskab over hver købt vare.
Sådan sætter du overførslen op
- Find dine faste udgifter. Tænk må holde indtægter, faste og variable udgifter adskilt, og at faste udgifter er dem, man ved kommer på måneds-, kvartals- eller årsbasis. Husk altså de regninger, der ikke rammer hver måned.
- Fordel de store regninger. Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning anbefaler at dividere årets udgifter med 12 for at se, hvad der skal lægges til side hver måned.
- Vælg et beløb. Tag udgangspunkt i, hvad du kan undvære, også i en dyr måned.
- Opret en fast overførsel til dagen efter, lønnen normalt kommer, til en konto adskilt fra din daglige.
- Lad resten være dit rådighedsbeløb. Det er det, du bruger på mad, transport og alt det variable.
Hvad det gør ved resten af måneden
Metoden fastlægger ét tal og lader resten flyde. Det betyder, at opsparingen ikke afhænger af din disciplin sidst på måneden, men at de variable udgifter nu har et loft, du kan mærke. Hvis overførslen er sat for højt, viser det sig som, at pengene slipper op, før måneden er slut.
Her er et tænkt eksempel med opdigtede tal, kun til at vise princippet: En husstand har 30.000 kr. til rådighed efter skat. Faste udgifter, inklusive årlige regninger delt ud over månederne, udgør 21.000 kr. Husstanden overfører 3.000 kr. til opsparing og står med 6.000 kr. til mad, transport og alt andet. Plejer husstanden at bruge 7.000 kr. på de poster, mangler der 1.000 kr. Så må enten de variable udgifter ned, eller overførslen justeres. Hvor presset ligger, ser du allerede i første måned.
Forskellen på de nærliggende metoder
Betal dig selv først styrer kun opsparingen. I Nulbudget får hver krone en opgave, så der kræves mere planlægning hver måned. Kontometoden fordeler pengene på flere konti efter formål. De to kan sagtens kombineres med overførslen, men Betal dig selv først kræver ikke det ekstra arbejde. Vil du sammenligne alle metoderne ud fra din husstand, kan du bruge værktøjet til at finde din budgetmetode.
Det afhænger af din indkomst og dine faste udgifter
Metoden holder kun, hvis indtægten er til at forudse. Har du svingende indtægt, kan et fast beløb komme til at ramme en tynd måned, og så bliver du nødt til at justere oftere. Fylder de faste udgifter næsten hele lønnen, eller har du gæld, du har svært ved at betale af på, er en opsparingsoverførsel ikke det første skridt. Så kan en uvildig økonomi- eller gældsrådgiver hjælpe med at se hele billedet.
Guiden siger heller ikke, hvor stort dit beløb bør være, eller hvor opsparingen skal placeres. Det er personligt og afhænger af dine mål og din risiko. Har du brug for hjælp til selve overblikket, kan du se guiden til budgetskabelonen.
Almindelige spørgsmål
Hvor stort skal beløbet være?
Der er ikke noget rigtigt tal. Vælg et beløb, du kan holde i en dårlig måned, og hæv det senere, hvis det viser sig let. Et beløb, du må stoppe igen, gør mere skade end et lille, du holder fast i.
Hvad hvis der kommer en uventet regning?
Det er netop bufferens opgave. Bruger du af den, så fortsæt overførslen, og byg bufferen op igen i den takt, økonomien tillader.
Skal opsparingen stå på en separat konto?
Der er intet krav, men en konto, du ikke bruger til daglig, gør det sværere at komme til at bruge pengene. Mange vælger derfor en adskilt konto, også uden at bruge hele Kontometoden.