Sparsomt
Nulbudget: hver krone får en opgave
- Bedst til Overblik og stram styring
- Sværhedsgrad Middel
- Tidsforbrug Mest i opstarten
- Fleksibilitet Fleksibel ved justering
Nulbudget betyder, at du fordeler hele månedens indtægt på forhånd, så indtægt minus fordelte beløb giver nul. “Nul” betyder ikke, at du bruger alt: opsparing, buffer og afdrag er også opgaver, en krone kan få. Metoden passer til dig, der vil have fuldt overblik, og som har tid og lyst til at bruge en aften på opsætningen og lidt tid hver måned efterfølgende.
Sådan sætter du et nulbudget op
- Find månedens indtægt. Brug det beløb, du faktisk har til rådighed efter skat.
- Skriv de faste udgifter ned. Tænk Forbrugerrådet Tænk anbefaler at holde indtægter, faste udgifter og variable udgifter adskilt. Faste udgifter er dem, du ved kommer, uanset om det er hver måned, hvert kvartal eller hvert år.
- Medregn de store regninger. Årlige og kvartalsvise udgifter skal med. Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning forklarer, at du deler årets udgifter med 12 for at se, hvad du skal lægge til side hver måned.
- Sæt et beløb på de variable udgifter, fx mad, transport og tøj. Tag udgangspunkt i, hvad du plejer at bruge.
- Giv opsparing og buffer deres egne linjer.
- Træk det hele fra indtægten. Er der penge tilbage, får de en opgave. Mangler der penge, må en post ned.
Har du brug for en færdig opsætning, kan du følge guiden til budgetskabelonen.
Et tænkt eksempel på de sidste kroner
Regnestykket her er vores eget og har fiktive tal, så det viser kun fremgangsmåden. Forestil dig en husstand med 30.000 kr. til rådighed. Faste udgifter, månedlig andel af årlige regninger, mad, transport og buffer lægger sig sammen til 29.400 kr. Der er 600 kr. tilbage, og de skal have en opgave, fx at gå til gaver eller ekstra buffer. Først når restbeløbet er nul, er budgettet færdigt.
Hvor Nulbudget adskiller sig fra de andre metoder
| Metode | Hvad du styrer | Detaljeringsgrad |
|---|---|---|
| Nulbudget | Hver enkelt krone af indtægten | Høj |
| 50/30/20-metoden | Tre overordnede grupper | Lav |
| Kuvertmetoden | Et afgrænset beløb pr. udgiftstype | Middel |
Nulbudget kræver altså mere end de grovere metoder, men giver også et mere præcist billede af, hvor pengene går hen.
Når det koster mere tid, end det giver igen
Metoden bliver tung, hvis din økonomi i forvejen er enkel, og der stort set altid er penge til overs. Så er en grovere metode ofte nok. Den bliver også tung, hvis du har meget svingende indtægt eller mange små poster, du ikke kan forudsige. Så ender du med at omskrive budgettet hele tiden. Det hjælper at samle små poster i få grupper og tage højde for udsving med en buffer.
Det afhænger af din egen situation, hvor detaljeret budgettet skal være. Er du i tvivl, kan værktøjet til at finde din budgetmetode pege på en metode, der passer bedre. Hvis udgifterne igen og igen overstiger indtægten, og et budget ikke kan lukke hullet, er næste skridt at tale med en uvildig økonomi- eller gældsrådgiver. Det kan et budget ikke erstatte.
Almindelige fejl
- Glemte årlige regninger. De rammer som en overraskelse, hvis de ikke er delt ud over månederne.
- Ingen buffer. Uden plads til det uforudsete bryder budgettet sammen første gang, noget går galt.
- For mange poster. Jo flere linjer, jo større risiko for, at du dropper det.
- Budgettet bliver aldrig rettet. Det er et arbejdsdokument. Justér det, når tallene ikke passer med virkeligheden.
Almindelige spørgsmål om nulbudget
Skal jeg bruge alle pengene, når budgettet går i nul?
Nej. Opsparing og buffer tæller som opgaver. Pointen er, at ingen penge ligger uden formål, ikke at alt bliver forbrugt.
Hvor ofte skal jeg lave et nyt budget?
Typisk én gang pr. måned, før måneden begynder. De faste poster ligger som regel klar fra måned til måned, så efter første opsætning handler det mest om at rette til.
Hvad gør jeg, hvis jeg overskrider en post?
Flyt et beløb fra en anden post, så regnestykket stadig går op. Overskrider du den samme post flere måneder i træk, så ret beløbet til, så det passer til virkeligheden.