Sparsomt
50/30/20-metoden
- Bedst til Første overblik over budgettet
- Sværhedsgrad Meget let
- Tidsforbrug Lidt ved opsætning
- Fleksibilitet Middel, tilpasses let
50/30/20-metoden er en tommelfingerregel, der deler pengene efter skat i tre dele: 50 procent til behov, 30 procent til ønsker og 20 procent til opsparing. Den passer til dig, der vil have et hurtigt første overblik uden at registrere hver enkelt udgift. Den passer dårligere, hvis dine faste udgifter allerede fylder det meste af indkomsten.
Sådan deler du pengene
Du tager udgangspunkt i det beløb, der er til rådighed hver måned efter skat. Det fordeler du i tre spande:
- Behov: det, du ikke kan undvære uden store konsekvenser, fx bolig, nødvendig transport, basale forsikringer og dagligvarer.
- Ønsker: det, der gør hverdagen rarere, men som du kan skrue ned for, fx restaurantbesøg, streaming og fritidsudgifter.
- Opsparing: buffer, mål på længere sigt og ekstra afdrag på gæld.
Grænsen mellem behov og ønsker er din egen. Mad er et behov, men dyr mad ud af huset er snarere et ønske. Det er det, der gør metoden enkel, og det er også det, der gør den upræcis.
Et tænkt eksempel med fiktive tal
Regnestykket her er sitets eget og kun til illustration. Lad os sige, at en husstand har 30.000 kr. til rådighed om måneden efter skat. Reglen giver så cirka 15.000 kr. til behov, 9.000 kr. til ønsker og 6.000 kr. til opsparing. Ligger husstandens behov i virkeligheden på 19.000 kr., ser du det med det samme. Så må ønsker eller opsparing give plads, eller også må behovene nedbringes.
Hvornår reglen er et godt udgangspunkt
Metoden egner sig, når du mangler et overblik og vil starte enkelt. Den fungerer også som kontrol af et eksisterende budget: ligger du langt fra fordelingen, er det et tegn på, hvor du skal kigge nærmere.
For at den giver mening, skal du først vide, hvad behovene faktisk koster. Forbrugerrådet Tænk anbefaler at holde indtægter, faste og variable udgifter adskilt, og faste udgifter er dem, du ved kommer, uanset om det er hver måned, hvert kvartal eller hvert år. Husk derfor de store regninger, der kun kommer et par gange om året. Tænk beskriver, at du kan dele årets udgifter med 12 for at se, hvor meget du skal lægge til side hver måned. Hvis de regninger mangler under behov, bliver den første spand for lille, og resten af regnskabet skrider.
Det afhænger af din husstand
Fordelingen er en tommelfingerregel og ikke en regel, der gælder for alle. Den tager ikke højde for, hvor du bor, hvor mange I er, eller hvordan din gæld ser ud. Den passer ofte dårligt i disse situationer:
- Bolig og transport optager i sig selv mere end halvdelen af indkomsten.
- Indkomsten svinger fra måned til måned.
- Du betaler af på dyr gæld og kan ikke både afdrage og spare op.
- Indkomsten er så høj, at behovene fylder en mindre del, og du kan spare mere end en femtedel.
Er pengene knappe, er det bedre at justere procenterne end at opgive metoden. Behovene kan hedde 60, ønskerne 20 og opsparingen 20, så længe du er ærlig om tallene. Guiden her kan ikke vurdere din konkrete økonomi. Hvis udgifterne overstiger indkomsten, eller du har gæld, du ikke kan overskue, er det en god idé at kontakte en gældsrådgiver.
Forskellen på de andre metoder
| Metode | Detaljeringsgrad | Styrer ud fra |
|---|---|---|
| 50/30/20 | Grov, tre spande | Fast fordeling af indkomsten |
| Nulbudget | Detaljeret, hver krone får en opgave | Din egen plan for hele beløbet |
| Betal dig selv først | Grov, kun opsparingen er fastlagt | Opsparingen først, resten er fri |
50/30/20 giver en færdig skabelon, du kan prøve på en eftermiddag. Til gengæld får du ikke øje på, hvilke enkelte poster der æder pengene. Vil du have det, må du gå mere i detaljer med en af de andre metoder. Er du i tvivl om, hvilken der passer, kan værktøjet til at finde din budgetmetode hjælpe dig videre.
Almindelige spørgsmål
Regner jeg af indtægten før eller efter skat?
Metoden bruges normalt på det beløb, du har til rådighed efter skat, altså det, der faktisk kommer ind på kontoen.
Hvor hører gæld hen?
Rente og minimumsbetaling er en fast udgift og hører under behov. Vil du betale mere af, end du skal, kan du regne det ekstra beløb med under opsparingen.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan nå op på 20 procent til opsparing?
Start med det, du kan. Se samtidig efter, om ønsker eller behov kan beskæres, og hæv opsparingen, når der er plads. Et mindre fast beløb hver måned er bedre end ingenting. Hvis du vil have hjælp til selve udfyldningen, kan du læse guiden om budgetskabelonen.