Bank, lån og forsikring

Kan man spare penge ved at skifte bank? Sådan regner du efter

Det kan godt betale sig at skifte bank, men kun hvis forskellen på de årlige poster er større end engangsudgifterne ved flytningen. Her er de poster, du skal sammenligne, og en måde at opgøre dem på.

Stemningsbillede til guiden: Kan man spare penge ved at skifte bank? Sådan regner du efter
I denne guide

Ja, man kan spare penge ved at skifte bank, men det afhænger af dine egne tal. Som udgangspunkt koster det ikke noget at skifte bank, men den gamle bank kan tage penge for at afvikle lån og konti, og den nye kan tage betaling for at oprette fx kassekredit, lån og pensionsopsparinger. Et skifte betaler sig, når det, du sparer om året på gebyrer, kort og rente, er større end de engangsbeløb, flytningen udløser. Her får du en tjekliste til at finde ud af det.

De poster, du kan sammenligne

Stemningsbillede til afsnittet: De poster, du kan sammenligne
AI-genereret illustration — ikke et dokumentationsfoto.

Sammenlign kun de poster, du faktisk bruger. En bank, der er billig på noget, du aldrig benytter, sparer dig ingenting.

Post Hvad du sammenligner Hvor du finder tallet
Kontogebyr Fast gebyr pr. måned eller kvartal, og om det afhænger af din kundetype Bankens prisblad og dit kontoudtog
Kort Årligt gebyr, og hvad der koster ekstra ved brug i udlandet eller ved hævning Prisbladet og dine kortbetalinger
Rente på lån og kassekredit Den rente og de gebyrer, du betaler på det, du faktisk har eller bruger Dit lånedokument og bankens tilbud
Indlånsrente Hvad du får på det, der står på kontoen, og om renten gælder hele beløbet Prisbladet og dit årsopgørelsesbilag
Gebyrer ved flytning Hvad den gamle bank tager for at afvikle, og hvad den nye tager for at oprette Begge bankers prisblade, og skriftligt tilbud

Gebyrerne står i bankens prisblad på dens hjemmeside, så du behøver ikke at ringe for at få grundtallene.

Sådan opgør du dine egne tal

  1. Find dit faktiske forbrug. Gennemgå kontoudtog for et helt år, så årlige gebyrer kommer med. Marker alle bankposter: kontogebyr, kort, rykkere, overtræk og renter.
  2. Læg dine årlige omkostninger sammen. Regn månedlige gebyrer om til årsbeløb, og træk den rente fra, du får på indlån.
  3. Find det samme tal hos alternativet. Brug bankens prisblad og dit eget forbrug, ikke bankens eksempler. Tag kun poster med, du reelt bruger.
  4. Find engangsudgifterne. Spørg den gamle bank, hvad den tager for at afvikle eller flytte lån, depoter og pensionsopsparinger, og den nye, hvad den tager for at oprette dem.
  5. Sammenlign årlig besparelse med engangsudgifter. Del engangsudgifterne med den årlige besparelse. Så ved du, hvor længe der går, før skiftet har betalt sig selv.

Et regnestykke med tænkte tal

Tallene her er vores eget illustrative eksempel. De er opfundet og er ikke en prisliste fra nogen bank.

  • Nuværende bank: kontogebyr 25 kr. om måneden, altså 300 kr. om året. Kort: 200 kr. om året. Rente på en opsparing på 50.000 kr. med 0,5 %, altså 250 kr. Nettoomkostning: 300 + 200 − 250 = 250 kr. om året.
  • Alternativ: kontogebyr 10 kr. om måneden, altså 120 kr. om året. Kort: 250 kr. om året. Rente på samme opsparing med 1 %, altså 500 kr. Nettoomkostning: 120 + 250 − 500 = −130 kr., altså et lille overskud.
  • Forskel: 250 − (−130) = 380 kr. om året.
  • Engangsudgift: den gamle bank tager 400 kr. for at afvikle opsparingen.

400 kr. delt med 380 kr. om året giver lidt over et år, før skiftet er tjent hjem. Er du i tvivl om, hvor længe du bliver i den nye bank, eller ændrer prisen sig, kan regnestykket vende. Det er derfor, du skal regne på dine egne tal og ikke stole på en generel tommelfingerregel.

Tjek det praktiske, før du siger ja

Hvad regnestykket ikke fanger, og hvem du spørger

Guiden anbefaler ingen banker og angiver ingen satser. Tallene skal komme fra bankernes egne prisblade og tilbud. Den dækker heller ikke skat af renter, investeringer eller vurdering af boliglån og realkredit. Har du lån med sikkerhed i bolig, pension eller værdipapirer, så få en skriftlig gennemgang af omkostningerne hos begge banker og eventuelt hjælp hos en uafhængig rådgiver, før du flytter. Skatteforhold i din egen sag hører til hos Skattestyrelsen eller en revisor.

Pris er heller ikke det hele. Hvordan du bruger banken, fx digitalt, i en filial eller telefonisk, kan veje tungere for dig end et par kroner i gebyr. Det må du selv afgøre.

Vil du have overblik over, hvor bankudgifterne passer ind i din økonomi, kan du starte med budgetskabelonen eller finde den budgetmetode, der passer til din husstand.

Spørgsmål om at skifte bank

Koster det noget at skifte bank?

Som udgangspunkt ikke. Der kan dog være gebyrer ved at flytte visse konti, depoter eller pensionsopsparinger, og den gamle bank kan tage penge for at afvikle lån og konti. Tjek begge bankers prisblade.

Hvad sker der med min NemKonto?

Du vælger selv, hvilken af dine bankkonti der er din NemKonto. Skifter du bank, så sørg for, at den konto, du vil bruge fremover, er registreret, før den gamle lukkes.

Er den bank, der er billigst på papiret, altid den rigtige?

Nej. Den billigste bank for andre er ikke nødvendigvis den billigste for dig. Det afhænger af, hvilke poster du bruger, og af engangsudgifterne ved at flytte. Regn på dit eget forbrug.

Hvornår bør jeg sammenligne igen?

Når noget ændrer sig: du får nyt lån, din opsparing vokser, du bruger kortet anderledes, eller banken ændrer sit prisblad. Så kan en ny sammenligning vise noget andet end sidst.

Kontakt og udgiver