De bedste sparetips til strøm er dem, du selv regner ud: gang apparatets effekt i watt med antal timer i brug, divider med 1.000, og gang resultatet med din egen pris pr. kWh. Gør det for de apparater og vaner, hvor høj effekt møder mange timer, og rangér dem efter kroner pr. år. Så ved du, hvilke tre der koster mest, og hvad du skal ændre først, i stedet for at bruge kræfter på småposter.
Sådan regner du kWh og kroner ud af en apparatplade
Effekten står på apparatets mærkat eller typeplade, ofte på bagsiden, i dørkarmen eller i bunden. Den er angivet i watt (W) eller kilowatt (kW). Står der kW, ganger du med 1.000 for at få watt.
Ifølge FDM svarer 1 kWh til, at et apparat på 1.000 watt kører i én time. Forbruget regnes sådan: effekt i watt × timer i brug ÷ 1.000 = kWh. Ganger du kWh med din pris pr. kWh, får du kroner.
- Find effekten på pladen.
- Skøn, hvor mange timer apparatet reelt er i gang, over en uge eller et år.
- Regn kWh ud med formlen.
- Gang med din egen elpris.
Apparater med termostat eller kompressor, som fryser og køleskab, kører ikke konstant. Brug de timer, de faktisk er i gang, ikke alle døgnets timer. Er du i tvivl, kan du låne eller købe en stikkontaktmåler, der viser forbruget over en periode.
Din elpris: brug en aktuel pris, ikke et gammelt tal
Den pris, du ganger med, er hele prisen pr. kWh, ikke kun elselskabets del. Forsyningstilsynet viser prisen fordelt på afgift, moms, energi og netbetaling. Siden oplyser også, at elafgiften var 72 øre/kWh ekskl. moms i 2025, og at Folketinget har besluttet at sænke den til EU’s minimumssats på 0,8 øre/kWh ekskl. moms fra 1. januar 2026.
Det betyder, at en kWh-pris fra en gammel regning eller en ældre artikel kan være forkert. Tag prisen fra din nyeste elregning, og tjek den mod Forsyningstilsynets opdeling, hvis du er i tvivl om, hvad der er med.
Et tænkt eksempel: fem poster, rangeret efter kroner
Regnestykket her er sitets eget og bygger udelukkende på fiktive tal. Effekter, timer og elprisen er opfundet for at vise fremgangsmåden. Det er hverken målinger eller typiske forbrug, så sæt dine egne tal ind. Vi regner med en tænkt samlet pris på 3 kr. pr. kWh.
| Apparat (fiktivt) | Effekt | Brug | kWh pr. år | Kr. pr. år |
|---|---|---|---|---|
| Ovn | 2.500 W | 1 time, 4 gange om ugen, 52 uger | 520 | 1.560 |
| Tørretumbler | 2.000 W | 1,5 time, 3 gange om ugen, 52 uger | 468 | 1.404 |
| Varmeblæser i hjemmekontor | 2.000 W | 2 timer, 5 dage om ugen, 20 uger | 400 | 1.200 |
| Ekstra fryser | 80 W | 8 timer i drift pr. døgn, hele året | 233,6 | ca. 701 |
| Standby i stuen | 10 W | hele døgnet, hele året | 87,6 | ca. 263 |
Regnestykket for tumbleren: 2.000 W × 1,5 time = 3.000 Wh = 3 kWh pr. gang. Det giver 9 kWh pr. uge og 468 kWh pr. år, altså 1.404 kr. med den tænkte pris.
I dette tænkte eksempel er de tre øverste poster ovn, tumbler og varmeblæser. Standby er den mindste post. Den kan stadig være værd at slukke for, hvis det er gratis, men den flytter ikke meget. Rækkefølgen kan blive en helt anden hos dig, fordi den afhænger af dine vaner.
Sparetips strøm i praksis: vælg det, du ændrer først
Når du har rangeret dine poster, skal du ikke gå efter den største post, men efter den største post, du reelt kan ændre. For hver af de tre øverste kan du stille tre spørgsmål:
- Kan timerne ned? Færre kørsler eller kortere tid, fx ved at lufttørre noget af vasken.
- Kan effekten ned? Et mere effektivt apparat eller en anden metode, men først når regnestykket holder (se næste afsnit).
- Kan brugen flyttes eller droppes? Er den ekstra fryser fyldt, eller er varmeblæseren dækket af den almindelige varme?
Som kontrol kan du sammenligne din rangliste med Energistyrelsens strømpyramide. Den giver ifølge Energistyrelsen “et simpelt og let afkodeligt overblik over, hvilke apparater i hjemmet der har et stort forbrug”, så du kan lægge indsatsen, hvor der er mest at hente. Din egen regning er dog mere præcis, fordi den bygger på dine apparater og dine timer.
Skriv besparelsen ind i dit budget som en konkret post, så den ikke forsvinder. Hvordan, kan du se i guiden til budgetskabelonen. Er du i tvivl om, hvilken budgetmetode der passer til dig, kan du bruge værktøjet til at finde din budgetmetode.
Før du køber nyt eller beder om tilbud
Nogle ændringer koster penge at gennemføre, fx et nyt apparat, en smart termostat eller bedre isolering. Her er tilbagebetalingstiden den vigtigste tæller:
Tilbagebetalingstid = det, du betaler, minus det, du evt. får for det gamle ÷ besparelsen i kroner pr. år.
- Besparelsen regner du i kWh og kroner med din egen pris, som ovenfor. Brug ikke en salgsbrochures kroner, men tjek, hvilke kWh der ligger bag.
- Spørg udtrykkeligt, hvad besparelsen forudsætter af dine vaner. En termostat sparer kun, hvis den bliver brugt, som den er tænkt.
- Indhent flere tilbud, og bed hver håndværker eller energirådgiver om at vise forventet besparelse i kWh, ikke kun i kroner.
- Det, der typisk går galt, er for optimistiske forudsætninger og at glemme udgiften til montering og evt. fjernelse af det gamle.
Virker dit nuværende apparat fint, er det ofte bedre at ændre brugen end at købe nyt. Det hænger sammen med at købe klogt og eje mindre. Hvordan man regner på isolering og varme, er et selvstændigt emne, som denne guide ikke går i dybden med.
Det regnestykket ikke kan, og hvem du spørger
Guiden dækker det, du selv kan regne ud af en apparatplade og din elpris. Den dækker ikke:
- Skifte af elselskab. Det er holdt uden for guiden. Pris og regler finder du hos Forsyningstilsynet.
- Præcise forbrug. Pladens effekt er et udgangspunkt. Programvalg, alder og vedligehold gør, at det faktiske forbrug kan afvige. En stikkontaktmåler giver et bedre svar.
- Ændringer i installationen. Arbejde på faste el-installationer skal laves af en autoriseret elinstallatør. Det er ikke noget, du regner dig til eller gør selv.
- Større investeringer i bolig og varme. Her skal du have en energirådgiver eller installatør til at vurdere dit hus, før du beslutter noget.
Din situation afgør resten: om du bor til leje eller i eget hus, hvilke apparater du har, og hvordan din husstand bruger dem.
Spørgsmål om at spare på strømmen
Hvordan finder jeg effekten på et apparat?
Kig efter mærkaten eller typepladen på apparatet, og find tallet i W eller kW. Mangler du pladen, kan brugsanvisningen eller producentens datablad oplyse effekten. Står der kW, ganger du med 1.000 for at få watt.
Hvad koster en kWh hos mig?
Det står på din elregning. Brug den samlede pris pr. kWh, ikke kun elselskabets del. Forsyningstilsynet viser, hvordan prisen fordeler sig på afgift, moms, energi og netbetaling. Regn med en aktuel pris, fordi elafgiften ændrer sig fra 2025 til 2026.
Er standby værd at bekæmpe?
Det afhænger af, hvor mange apparater der står tændt, og hvor meget de bruger. Mål det med en stikkontaktmåler, regn kWh og kroner ud, og sammenlign med dine øvrige poster. Er standby en lille post, så brug energien et andet sted.
Skal jeg købe et nyt apparat for at spare strøm?
Kun hvis regnestykket viser, at besparelsen på årsbasis dækker, hvad du betaler for det nye, inden for en tid, du selv synes er rimelig. Regn tilbagebetalingstiden ud med dine egne tal, før du køber. Er det gamle apparat i orden, er det ofte billigere at bruge det mindre.
