Den hurtigste måde at spare penge på mad er at finde ud af, hvad I faktisk køber og smider ud, og så vælge to greb frem for at ændre alt på én gang. For de fleste er de største lækager impulskøb og mad, der aldrig bliver spist. Derfor handler guiden her om at gennemgå dine seneste kvitteringer, vælge to af fem greb og sætte et ugebeløb, du kan holde. Du skal ikke spise ensformigt for at lykkes.
Sådan kan du spare penge på mad: start med kvitteringerne
Find kvitteringer, kontoudtog eller appoversigter fra de seneste uger. Tag nok uger med til, at en almindelig uge, en travl uge og en uge med gæster alle er med. Sortér derefter indkøbene i tre bunker:
- Det, I brugte og nød. Den del skal du helst ikke røre ved.
- Det, der røg ud. Du kan ikke se det på kvitteringen, så gå tilbage over køleskab, fryser og skabe og gæt ærligt.
- Det, der ikke stod på planen. Tilbud, snacks og “lige det her”-varer, der kom med hjem.
Det er netop sådan en kortlægning, der gør forskellen. Ifølge Fødevarestyrelsen kommer madspild i hjemmet typisk fra madrester på tallerkenen, i madpakker og fra rester, og kortlægning af, hvad der faktisk smides ud, er derfor nyttig. Når du har bunkerne, ved du, om pengene forsvinder i spild, i impulskøb eller bare i, at kurven er stor.
De fem greb, og hvad de kræver
Alle fem kan gøres uden at ændre på kvaliteten. Du behøver ikke bruge dem alle.
- Planlæg måltiderne og skriv en liste. Fødevarestyrelsen anbefaler at planlægge måltiderne og skrive en indkøbsliste, før man handler, og peger på, at impulskøb ofte fører til madspild.
- Brug det, der er i huset, først. Tjek køleskab, fryser og skabe, før listen skrives, og lad en aften i ugen gå til rester.
- Sæt et fast beløb. Forbrugerrådet Tænk beskriver madbudgettet som et fast beløb, du må bruge på mad hver uge eller måned.
- Sammenlign enhedspriser. Se på prisen pr. kilo eller liter frem for pakkens pris. Det gælder især de varer, du køber igen og igen.
- Spar på basis, brug penge på det, I glæder jer til. Hold tilbehør og hverdagsvarer enkle, så der er plads til de få ting, der gør måltidet godt.
| Greb | Passer især, hvis… | Tidsforbrug | Virker på |
|---|---|---|---|
| Måltidsplan og liste | kurven ofte rummer uplanlagte varer | lidt hver uge | impulskøb og spild |
| Brug husets lager først | der ofte smides rester ud | lavt | madspild |
| Fast ugebeløb | du mangler overblik over forbruget | lavt, når det er sat op | samlet udgift |
| Enhedspriser | I køber de samme varer igen og igen | kræver vane | prisen pr. vare |
| Basis billigt, glæder dyre | I frygter at spise kedeligt | lavt | fordeling af pengene |
Vælg to greb ud fra dine bunker
Se på dine tre bunker. Er “ikke på planen” den største, så start med måltidsplan og liste. Er “røg ud” størst, så begynd med lageret og rester. Hvis du ikke kan se, hvor pengene går hen, er et fast beløb et godt første greb, fordi det tvinger dig til at følge med. To greb er nok i starten: Så kan du mærke, hvad der virker, og undgå, at hele planen falder, første gang en uge går skævt.
Et tænkt regnestykke: fra kvitteringer til ugebeløb
Tallene her er vores eget illustrative eksempel og skal ikke læses som tal for en typisk husstand. Din egen opgørelse afgør, hvad der gælder hos dig.
Forestil dig en husstand, der gennemgår fire uger og lander på 6.800 kr. i alt, altså 1.700 kr. pr. uge. Ved sortering vurderer de, at omkring 600 kr. af det blev smidt ud, og at omkring 700 kr. var varer, der ikke stod på nogen plan. De vælger to greb: måltidsplan med liste og en rest-aften i ugen.
De regner ikke med at fjerne hele de 1.300 kr., for noget spild og lidt spontanitet hører til. De sætter derfor ugebeløbet til 1.550 kr., hvilket er 150 kr. under før. Efter nogle uger tjekker de, om beløbet var for stramt eller for løst, og justerer. Pointen er metoden, ikke tallene: Beløbet kommer fra kvitteringerne og bliver rettet til, når I har prøvet det af.
Sådan holder du ugebeløbet i praksis
- Læg beløbet et sted, du kan se det: en separat konto, et kort eller en liste. Se mere under ugebudget og udgiftsregistrering.
- Tæl weekender og gæster med i planen, så den ikke bryder sammen på dag fem.
- Kig på resultatet efter hver uge i et par minutter. Flyt beløbet, hvis det er urealistisk, frem for at opgive det.
- Passer ugebeløb ikke til dig, kan værktøjet til at finde din budgetmetode pege på en anden. Mere om at få madbudgettet ind i det samlede overblik finder du i guiden til budgetskabelonen.
Det kan guiden ikke afgøre for dig
Guiden giver en metode, ikke en facitliste. Den indeholder ingen opskrifter og ingen anbefalinger af enkeltprodukter eller butikker, og den siger ikke, hvad din husstand bør bruge. Det tal skal komme fra dine egne kvitteringer, og det afhænger af, hvor mange I er, hvilke madvaner I har, og hvor I bor.
Guiden giver heller ikke kostråd. Har I allergi, sygdom eller særlige ernæringsbehov, skal de gå forud for at spare, og så er det din læge eller en klinisk diætist, du skal spørge. Er du i tvivl om, om en vare stadig kan spises, så følg mærkningen på varen og Fødevarestyrelsens vejledning. Hvis madbudgettet er klemt, fordi hele økonomien er det, eller du har restancer, kan en uvildig gældsrådgiver eller din kommune hjælpe med at se på helheden.
Spørgsmål om at spare penge på mad
Hvor stort skal et madbudget være?
Der findes ikke ét rigtigt beløb. Start med, hvad du faktisk bruger pr. uge ifølge dine kvitteringer, og sænk det i små skridt. Forbrugerrådet Tænk beskriver selve princippet som et fast beløb pr. uge eller måned, og det er dit eget udgangspunkt, der afgør, hvad der er realistisk.
Kan jeg spare uden at gå på kompromis med kvaliteten?
Ja, hvis du først sparer på det, du alligevel ikke bruger: spild og impulskøb. Det er også derfor, de to første greb handler om planlægning og lager. Først derefter giver det mening at kigge på, hvilke varer der er værd at betale ekstra for.
Hvad gør jeg, hvis ugebeløbet ikke holder?
Se på, hvor det skred: en weekend med gæster, et par spontane køb eller et beløb, der var sat for lavt. Ret planen til, frem for at droppe den. Et ugebeløb er et redskab, du justerer, ikke en karakter.
Skal jeg kortlægge hver eneste gang?
Nej. En grundig gennemgang i begyndelsen er nok, og senere kan du nøjes med et hurtigt kig, når udgifterne glider, eller hverdagen ændrer sig.
